Spisudehjemme indgår samarbejde med OrderYOYO

Spisudehjemme.dk har indgået et samarbejde med den danske softwarevirksomhed OrderYOYO.

OrderYOYO tilbyder takeaway-restauranter en nem og effektiv måde at modtage online ordrer fra deres kunder. Via en skræddersyet app og hjemmeside kan den enkelte restaurant selv interagere direkte med sine kunder – uden at have en mellemmand eller tredjepart indover. En løsning som er særdeles efterspurgt i disse dage, hvor mange restauranter står overfor at skulle gøre deres forretning digital og stadig bevare kontrollen med deres eget brand.

– For os, har det været helt naturligt at gå ind og støtte det her projekt. At støtte lokale takeaway-restauranter er hele vores eksistensgrundlag og en af vores absolutte kerneværdier, fortæller Casper Seedorff, kommunikationsansvarlig i OrderYOYO.

Samarbejdet handler for OrderYOYO dog ikke udelukkende om, at støtte en god sag økonomisk:

– Vi ønsker også at give restauranterne nogle værktøjer, så de kan hjælpe sig selv og udvikle deres forretning, siger Jesper L Jakobsen, Country Manager for DK i OrderYOYO og fortsætter:

– Mange af de restauranter som i disse dage bevæger sig ind på takeaway-området, har ikke prøvet det før. Og vi kan se, at mange ikke opnår det fulde potentiale, der er i at tilbyde takeaway til sine kunder. Vi håber derfor, at vi kan være med til at vise dem vejen, til at udvikle deres virksomhed i en ny retning og skabe noget positivt ud af noget negativt.

Siden regeringen den 18. marts forbød spisende gæster, har restaurationsbranchen måtte tænke ud af boksen og finde alternative veje for at holde skindet på næsen og hjulene i gang. I den forbindelse blev hjemmesiden spisudehjemme.dk oprettet, hvor restauratører kan tilmelde sig og tilbyde take-away til sine kunder.

For at imødekomme landets situation tilbyder OrderYOYO gratis oprettelse af domæne, hjemmeside og app med bestillingsmodul (normalpris 2600 kr.) – Se mere her.