Kolding er Danmarks takeawaykonger

For ca. en måned siden, den 18. marts, forbød regeringen, som følge af den nuværende sundhedskrise, alle restauranter, caféer, barer og lignende at have spisende gæster. Mange restauranter landet over har derfor måtte omstille sig til en helt ny virkelighed, og er i stedet begyndt at sælge take-away, enten med levering eller afhentning.

Restauranter i hele landet har med stor dygtighed formået hurtigt at omstille sig og har oplevet stor opbakning blandt danskerne. Særligt én by har dog udmærket sig som måske Danmarks helt store takeawaykonger” – nemlig Kolding.

Her har over 30 restauranter, spisesteder, caféer, kaffebarer og meget mere, valgt at åbne op for enten udbringning eller afhentning af mad.

Af Kolding-spisesteder som i disse dage åbnet op for take-away kan bl.a. nævnes:

Bror Ditlev

Bror Ditlev tilbyder gourmet-takeaway hver onsdag, torsdag, fredag og lørdag fra 17.30 til 20. Maden bestilles på dagen før kl. 15 på enten mail eller telefon. Se mere på: https://www.brorditlev.dk/

Den Gyldne Hane

Restaurant Den Gyldne Hane i Kolding opdaterer løbende deres Facebook-side med hvad ugens take-away byder på. Du skal dog være hurtig, da der hurtigt bliver udsolgt af de lækre retter. Maden bestilles på telefon og afhentes mellem 17.00 og 18.00. Se mere her: https://www.facebook.com/dghKolding/

Tobbers Madbar

Tobbers var et populært samlingssted for Koldingensere og tilflyttere før krisen. I dag kan du stadig få dagens ret til en rund 50’er eller lidt mere. Nu hedder det bare Tobbers ToGo-bar og klassikere som tarteletter, brændende kærlighed og ribbensstegssandwich skal nydes hjemme i stuen.
Læs mere på: https://www.facebook.com/Tobbers.Kolding – og husk at spørge til cheesecaken!

Hr. og Fru Paps

Kolding-restauranten i Låsbygade tilbyder ligeledes take-away hver uge til kun. 125,- pr. person, med mulighed for tilkøb af dessert. Følg med på restaurantens Facebook-side eller hjemmeside for at se ugens menu. Se mere her: https://papsvinogtapas.dk/take-away/

Mange flere restauranter og spisesteder kunne nævnes. Du kan løbende følge med i hvilke spisesteder i Kolding, som tilbyder take-away, i Facebook-gruppen ”Take Away Kolding”.