10 fede steder du kan købe din påskemad i år

Påsken er fyldt med traditioner – ikke mindst når det kommer til mad. Ofte fejres Påsken med den traditionsrige påskefrokost, som på mange måder ligner julefrokosten, dvs. med en masse forskellige retter og anretninger. Fisk, lune retter, lidt sødt og ikke mindst påskebryggen er som oftest at finde på danskernes påskebord.

I år bliver Påsken, og dermed også påskefrokosten, for de fleste mennesker, meget anderledes. Vi må på grund af de nuværende omstændigheder med COVID-19 ikke forsamles og ses. Mange føler måske heller ikke, at der er så meget at fejre.

Hos spisudehjemme.dk forsøger vi at bringe lidt glæde ind i en svær tid og har derfor lavet en oversigt over restauranter i hele landet, som tilbyder takeaway til årets påskefrokost. På den måde kan du stadig nyde påsken med lidt god mad derhjemme uden selv at skulle i køkkenet. Og du er samtidig med at støtte landets restauranter, som i disse dage har hårdt brug for det.

Vi arbejder nemlig for, at så mange restauranter så muligt, kommer helskindet gennem krisen. Mange restauranter er lukket helt ned på nuværende tidspunkt, mens andre knokler for at omstille sig til at kunne levere takeaway.

Lige nu kender ingen omfanget eller konsekvenserne ved, at hele Danmark er mere eller mindre lukket ned. Men én ting er sikkert; caféer, restauranter og spisesteder landet over står i en rigtig svær situation. Vi skylder dem derfor at gøre alt hvad vi kan for at hjælpe dem bedst muligt, så de også er her, når krisen er ovre igen.

Støt op, så vi sammen kan komme igennem krisen!

Her får du 10 bud på fede restauranter du kan bestille take-away fra i påsken

Almanak, Købehavn

Hvad: Almanaks 4-retters Påskemenu til frokost eller aften
Hvor: Afhentes på The Standard (indgang ved Mission), Havnegade 44, 1058 København K
Hvornår: Onsdag til 2. påskedag
Hvor meget: 325,- for frokost Påskemenu, 400,- for aften Påskemenu
Hvordan: Se https://almanakcph.dk

Restaurant Radio, København

Hvad: RADIOs påskemenupakke består af 2 forretter, 1 varm og 1 ost ell. dessert
Hvor: Afhentes på RADIO, Julius Thomsens Gade 12, 1632 Kobenhavn V
Hvornår: Fra tirsdag til søndag i påsken
Hvor meget: 395,- for påskemenu, a la carte take away kan også købes
Hvordan: Se https://restaurantradio.dk

Mission CPH, København

Hvad: Surdejspizzaer, verdenskøkken og deleretter
Hvor: Afhentes på Mission, Havnegade 44, 1058 København K eller leveres via WOLT
Hvornår: Onsdag til 2. påskedag
Hvor meget: Pizzaer fra 65 (børn) og 105 (voksne)
Hvordan: Se https://missioncph.dk/take-away/

Restaurant Skovbakken, Randers

Hvad: Restaurant Skovbakkens’ påskemenu består af en forret og en valgfri hovedret
Hvor: Afhentes på Restaurant Skovbakken i Randers, Østervangsvej 1, 8900 Randers C
Hvornår: Fredag og lørdag i uge 15
Hvor meget: Forret koster 68 kr., hovedretterne koster henholdsvis 138 kr. og 168 kr.
Hvordan: Bestilles på tlf. 86420180 og afhentes i restauranten fredag eller lørdag mellem 16 og 18. Se: https://restaurantskovbakken-randers.dk/maanedsmenu/

Oreby Kro, Sakskøbing

Hvad: Oreby Kro’s påskemenu består af tre lækre serverringer inkl. brød og smør
Hvor: Afhentes på Oreby Kro mellem 12 og 20, Orebygaard 2, 4490 Sakskøbing
Hvornår: Tilbuddet gælder fra torsdag den 9/4 til søndag den 12/4.
Hvor meget: Menuen koster 260,- pr. person.
Hvordan: Se https://www.orebykro.dk/paaskefrokost

Restaurant Fynboen, Odense

Hvad: Restaurant Fynboen tilbyder en samlet påskemenu med mulighed for tilkøb
Hvor: Afhentes hos restauranten, Nørregade 17, 5000 Odense C
Hvornår: Tilbuddet gælder fra den 8. til den 13. april – skal bestilles senest dagen før
Hvor meget: Påskemenuen koster 285,- pr. person
Hvordan: Bestil på tlf. 92905000 eller se https://restaurantfynboen.dk/paskefrokost/

Brobygårds Køkken, Broby

Hvad: Brobygårds Køkken’s består af tre retter med mulighed for tilkøb af ekstra menuer og vin
Hvor: Afhentes om formiddagen hos restauranten, Karlsbjergvej 39, 5672 Broby
Hvornår: Påskemenuen gælder 10., 11. og 12. april.
Hvor meget: Tre retter koster 235,- (plus 50 kr. for emballage) med mulighed for tilkøb af bl.a. børnemenuer
Hvordan: Bestilles direkte fra restaurantens hjemmeside, se https://brobygaard.dk/restaurant/

Restaurant ROS, Tønder

Hvad: Restaurant Ros i Tønder tilbyder påskebord med både varme og kolde retter samt dessert
Hvor: Afhentes hos restauranten i Tønder, Spikergade 21, 6270 Tønder i tidsrummet 11-16
Hvornår: Tilbuddet gælder torsdag, fredag og lørdag i påsken
Hvor meget: Påskebordet koster 255 kr. pr. kuvert
Hvordan: Bestilles pr. telefon 27193193. Se mere på restaurantens Facebook-side: https://www.facebook.com/rostoender/

Mortens Kro Restaurant & Suites, Aalborg

Hvad: Mortens Kro i Aalborg tilbyder 3-retters take-away påskemenu
Hvor: Mortens Kro Restaurant & Suites, Mølleå 4, 9000 Aalborg
Hvornår: Tilbuddet gælder torsdag, fredag og lørdag i påsken
Hvor meget: Menuen koster 348 kr. pr. person
Hvordan: Menuen bestilles direkte via restaurantens hjemmeside. Se https://mortenskro.dk/shop/catalog/take-away-menu-c10/paaskemenu-3-retter-takeaway-kolde-anretninger-p340

Restaurant Arken, Køge

Hvad: Restaurant Arken i Køge tilbyder påskebuffet ud af huset med mulighed for tilvalg
Hvor: Afhentes hos restauranten, Bådehavnen 21, 4600 Køge​
Hvornår: Tilbuddet gælder fra den 3. til den 13. april
Hvor meget: Pris pr. person er 200 kr. inkl. rugbrød, lyst brød, smør og fedt.
Hvordan: Bestil online på restaurantens hjemmeside. Se https://www.restaurant-arken.dk/menu/paaske-ud-af-huset.aspx